Generelt om skolen

Vi er en lille skole med et stort kreativt output. Skolen er fyldt med talenter på march, elever der realitetstester deres drømme, kompetente og engagerede lærere, som sammen og med professionelle værktøjer skaber et stærkt afsæt for vores elever, baseret på mindst tre ting:

  1. Kunstnerisk og håndværksmæssigt overbevisende produktioner, der kan bruges af eleverne som praktisk bevis for deres talent og kompetence
  2. Indsigt i kreative arbejds- og samarbejdsprocesser.
  3. Personlig afklaring og uddannelsesmæssig fokus.


Med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og talent og med det store udkig til de muligheder, der ligger i hele spektret af udtryksformer i og omkring film og fotografi, udvikler vi et studiemiljø, hvor ideer bliver til virkelighed og fortællinger får ben at gå på.

Medierne bliver de redskaber de er skabt til: bærere af fortællinger mellem mennesker.

Formerne er frie og mangfoldige som film- og fotokunsten, det eneste vi forlanger er at tingene fungerer hensigtsmæssigt og på sine egne præmisser: Altså håndværksmæssig og kompetent formgivning af vilde ideer og kreativ mangfoldighed. Det handler grundlæggende om at kunne formidle sine fantasier og ideer.