Nærkontakt før du beslutter dig?

Du kan få et reelt førstehåndsindtryk på vores website, men seriøse beslutninger om at starte hos os kræver altid et personligt møde mellem dig og skolens lærere på den linje der interesserer dig.

Her kan du gøre dig en mere konkret forestilling om de kursusforløb vi skaber, mærke stedets ånd og få et indtryk af hvad det er for en slags mennesker du skal gennemføre en kreativ opdagelsesrejse sammen med.
Det sidste er meget vigtigt for selvom vi kaster alle vores midler efter stadig bedre og mere udstyr, de bedste lærere og gæstelærere, så er resultatet for dig i den sidste ende mere afhængig af hvad du giver i et skabende teamwork, end hvad du får af skolen og de andre.

Principielt giver vi ingen løfter om hvad vores kursusforløb kan føre til for dig, for det er der kun én der kan afgøre.